Konsultativt møde (K-Møde), Konference og Tværfagligt Samarbejdsmøde (TS-Møde) er blot nogle af de navne, som bruges til at beskrive møder mellem forældre, skoler og skolers eksterne kommunale samarbejdsparter. Navnet på sådan et møde og de faste deltagere kan variere fra kommune til kommune og fra skole til skole. Uanset mødets navn, er formålet oftest fælles for disse møder. Formålet med mødet er, at drøfte enkelte skolebørns personlige, sociale og faglige udvikling og trivsel i en dialog mellem forældre, skole og skolens eksterne kommunale samarbejdsparter.
I mine år, som børn og unge psykolog ved Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, har jeg siddet med til mange møder om skolebørn. Og det er blevet tydeligt for mig, hvor stor forskel, der er på forældres og fagpersoners kendskab til denne slags møders forløb og muligheder. Kendskabet til mødets forløb og muligheder, har betydning for, hvordan man kan forberede sig på mødet og hvordan man byder ind på mødet. Dermed har det også stor betydning for, hvordan man efterfølgende vurderer mødets kvalitet.
Det giver naturligvis mening at forberede sig inden mødet, men som forældre kan man meget nemt skulle forberede sig på noget man aldrig har prøvet før. Derfor har jeg lavet mit bud på 5 forberedende punkter til forældre, som skal til møde om deres skolebarn. Det første punkt henvender sig kun til jeres forberedelse derhjemme inden mødet, mens de næste 4 punkter med fordel kan danne baggrund for jeres drøftelse derhjemme, men også kan medbringes på mødet, og bruges som spørgsmål til de andre deltagere på mødet.
Punkt 1.
Hvad skal alle deltagere vide om jeres barn og om jer?
Det er typisk for disse møder, at de starter med en velkomst fra den som leder mødet, ofte en skoleleder. Derefter gives ordet enten til lærerne eller til forældrene. Oftest vil I som forældre have modtaget en skriftlig mødeindkaldelse med en beskrivelse af skolens bekymring i forhold til jeres barn. Derfor vil I forældre oftest i en eller anden grad være forberedt på, hvad lærerne gerne vil tale om. Men hvad vil I gerne tale om? Hvad vil I have, at alle på mødet ved om jeres barn, eller om jer? Før I begynder at tale om, hvordan I bedst sikrer jeres barns trivsel.
Hvis man som forældre ikke er forberedt på, at man vil få ordet som en af de første på mødet, kan det føles lidt overvældende, at skulle beskrive sit barn og ens egne tanker om skolens bekymring på kort tid. Så det kan være rigtig godt givet ud, hvis man hjemmefra overvejer og skriver ned, hvad det er vigtigt for jer, at de andre skal vide om jeres barn og om jer. Som forældre kender I jeres barn bedst og I har en masse viden om, hvornår jeres barn trives, begejstres, udfordres, frustreres og så videre. Det er så vigtigt, at I beskriver jeres oplevelse af jeres barns personlighed og trivsel generelt og i forhold til den udfordring, som skolen har sat på dagsordenen. Måske er der også vigtig information om jer eller jeres familie, som det kan været vigtigt for de andre at kende til, hvis de skal forstå netop jeres barns personlighed eller gemyt.
Punkt 2.
Hvad er det, der skal blive anderledes?
På et møde med mange deltagere, kan der blive sagt rigtig mange ord. Indimellem kan samtalen stikke af i forskellige retninger, som selvom de er vigtige, kan lede lidt væk fra det som er fokus for mødet; nemlig at noget skal ske, for at sikre, at jeres barn udvikler sig og trives bedst muligt. Så en god forberedelse er, at overveje, hvilken præcise forandring, I gerne vil se i forhold til jeres barns trivsel og udvikling. For nogle børn kan det være, at I gerne vil se, at jeres barn læser eller bare kigger i en bog med et smil på læben. For andre kan det være, at I gerne vil opleve, at jeres barn kommer hjem fra skole og fortæller, at hun har haft et godt frikvarter 2 gange om ugen. Det kan være meget forskelligt, hvilken forandring, man gerne vil se. Det kan også være forskelligt, hvilken forandring skolen og I som forældre vægter som den vigtigste. Fordelen ved at forberede sig på dette punkt, er at det ofte er lidt lettere at tale om, hvad man ikke vil have, eller hvad der ikke må ske, mens det kan være lidt sværere, at sætte ord på, hvad man ønsker sig at se. Til gængæld er det meget lettere at få gode ider til, hvordan man kan prøve at finde en vej til, at jeres barn kigger i en bog med et smil på læben, end det er at finde ideer til, hvordan han skal holde op med at lukke læsebogen eller gå, når det er hans tur til at læse højt. Jo mere konkret I kan formulere den forandring I ønsker at se, jo lettere vil det oftest også være, at holde øje med, om det lykkedes.
Punkt 3.
Hvad gøres der i skolen og hvad skal I gøre derhjemme for at hjælpe jeres barn?
Tid er altid en udfordring på møder med mange deltagere. Derfor er det vigtigt at I allerede hjemmefra har overvejet, hvilke ønsker I eventuelt kunne have til, hvad der kunne gøres i skolen. Samtidig er det også hjælpsomt for alle de andre deltagere, at høre, hvordan I enten allerede prøver at understøtte en forandring, eller hvordan I eventuelt kunne tænke jer at prøve at understøtte forandringen. Nogle gange kan man som forælder føle, at man har prøvet alt hvad man kan. Andre gange kan man måske føle, at man har lyst til at prøve noget nyt sammen med skolen. Det kan være meget hjælpsomt for andre, at høre, hvad I allerede har prøvet og hvad I synes virker godt og hvad der måske virker mindre godt. Som I punkt 1 gælder det stadig, at I sidder med en masse viden om, hvad der begejstrer og motiverer lige præcist jeres barn, så det er godt for lærerne at vide, at jeres barn er særligt interesseret i vulkaner, hvis de skal finde bøger, som måske lettere kan bringe et smil frem end bøgerne om Bo og Ib. Eller hvis jeres barn er rigtig glad for regellege og ofte oplever det som sjovt, så kan det måske inspirere lærerne til at sætte nye lege på frikvartersdagsordenen. Dette punkt er også et godt spørgsmål at stille på mødet. Til tider kan man komme til at love, at lave flere legeaftaler eller kigge i flere bøger sammen. Men hvad betyder det egentligt. Hvis I kan skrive svaret ned i punktform med konkrete formuleringer, som for eksempel; Vi vil arrangerer 2 legeaftaler om ugen eller vi vil kigge i 1 bog hver dag, så er I hjulpet godt på vej, når I skal hjem og arbejde videre, for så ved I præcist, hvad I har aftalt og I ved også, om I har gjort som I aftalte på mødet. Det samme gælder for eventuelle aftaler om tiltag på skolen.
Punkt 4.
Hvem er jeres kontaktperson på skolen og hvordan kan I kommunikere med hinanden?
Hvis I allerede har en lærere eller pædagog, som I oplever at have en hjælpsom dialog med, så er det vigtigt, at I siger det. De fleste skoleelever har en tildelt kontaktlærer, men de fleste lærere og pædagoger arbejder tæt sammen om de enkelte børns trivsel, så hvis jeres barn har en særlig god kemi med en anden en sin kontaktlærer, så er det oftest muligt, at det bliver den person, som I har mest dialog med. Dette kan dog kun ske, hvis I siger til. Det er også altid vigtigt, at forholde sig til, hvilken form for kommunikation, som fungerer bedst for jer. Kan I bedst lide en fast ugentlig telefonsamtale, vil I gerne have en mail hver dag eller en gang om ugen. Hvad kunne I ønske jer? Hvis I kan skrive svaret ned til jer selv på mødet, så er det også lettere at huske når I kommer hjem og eventuelt også lettere at henvende sig til den enekelte lærere eller pædagog, fordi I har aftalt det på mødet.
Punkt 5.
Hvornår mødes I igen?
Tiden kan ofte gå hurtigt på denne slags møder og derfor kan dette spørgsmål indimellem blive det sidste på falderebet. Det er rigtig uheldigt, da det ofte er rigtig vigtigt, at vide, hvordan og hvornår I følger op på de aftaler, som I har lavet på dette møde. Hvis I allerede hjemmefra har snakket om, hvad I kunen ønske, så skal I ikke nå at tænke jer om under tidspresset på falderebet. Hvis I allerede ved, at I gerne vil mødes igen om 4 uger, så kan I sige det oge eventuelt allerede sætte en dato. Det kan bidrage positivt til oplevelsen efter mødet, at man ved, hvornår man ses igen. Andre gange kan det naturligvis tage en drejning på mødet, så det slet ikke er nædvendigt at mødes mere, men det er alligevl givet godt ud, at tænke over jeres ønsker eller forventninger inden mødet. Samtidig fungerer spørgsmålet også som en huskeseddel for jer, så I eventuelt selv kan bringe det på bane længe før falderebet.
–
Formålet med ovenstående bidrag er ikke, at gennemgå de enkelte kommuners mødefora. Formålet er blot at bidrage til forældres mulighed for at forberede sig på møder om deres skolebarn, uanset mødets overskrift. Mit håb er, at bidraget til forberedelse kan understøtte den fælles oplevelse af mødet både under og efter.
Børn og Unge Psykolog, Kira Kjærgaard
læse eventuelt mere om skole-hjem samarbejdet på skole og forældres hjemmeside https://www.skole-foraeldre.dk/sektion/skole-hjem-samarbejde